Mads Vangsø - Foredragsholder og Konferencier
5
home,page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-5,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,qode-theme-ver-10.1.1,wpb-js-composer js-comp-ver-5.0.1,vc_responsive

Mads Vangsø er en driftig mand. Igennem 20 år har han sat sit fingeraftryk på udviklingen af dansk radio med alt fra Monkey Business, Vangsø Affæren, og Tæskeholdet, til adskillige morgenprogrammer som Farvel Seng – Jeg elsker dig, Mads om Morgenen og Vangsø’s Vækning.  Mads’ radiokarriere er kendetegnet ved en bred blanding af engagement, idérigdom, humor, alvor og nytænkning. Mads har været idémand til en række programmer udover dem han selv har været vært på, bl.a. Mads & Monopolet. Hvis der har været grænser, der skulle brydes ned, eller nyt radioland, der skulle betrædes, så har Mads været manden til at gøre det.

 

Mads har elsket at slå sig løs i radioen, men han har alligevel også nået at lave omkring 300 TV programmer. Mads har været vært på alt fra første omgang af Big Brother til Kronprinseparrets Kulturpris, Melodigrandprix, sketchprogrammet Gu’skelov Du Kom, Argh, Det Gjorde Jeg Bare Ikke”, dommer i Scenen er Din og meget mere.

 

For at det hele ikke bare skulle gå op i radio og TV, har Mads tegnet og og bygget sommerhuse. Han har læst økonomi på Handelshøjskolen, Jura på universitetet, skrevet reklamefilm, startet et af Danmarks første e-learnings firmaer, og hjulpet tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, som det første statsoverhoved nogensinde, med at inddrage internettet i en demokratisk proces i en valgkamp.

 

Mads har løbet et af verdens hårdeste ultraløb, Sahara Race. Det består af 6 Marathons på 5 dage i ørkenen. For at have tid til at træne sig op til dette, tog Mads en pause fra arbejdet. Som en del af den mentale træning op til løbeturen i Sahara tog Mads bl.a. et 10 dages ”silent retreat”, et meditationskursus på 10 dage med 10 timers meditation om dagen – i stilhed. Mads troede, at han skulle tilbage på radioen efter Saharaturen, men undervejs kom han på andre tanker. Efter Sahara tog han blandt andet til Japan for at studere verdens største atleter, en gruppe mytiske, buddhistiske munke, der løber 1000 Marathons på 7 år i de hellige bjerge omkring Kyoto.

 

Dybt inspireret af en workshop med nu afdøde multikunstner, Peter Bastian, besluttede Mads sig for at indsamle alle sine noter om mental forandring og transformation, fra før, under og efter Saharaturen, for at lave et foredrag til gavn for alle andre, der som ham selv, heller ikke fik så meget ud af populær kulturens overfladiske snak om vilje, motivation og målsætninger. ”Peter Bastian fortalte livshistorier om fundamental forandring – historier, der kunne mærkes, fordi de betød noget. Fordi der var noget på spil. Det gjorde mig til en bedre løber”.

 

Samtidig med foredragene, er det blevet til en ”mini MBA” i STORY hos den legendariske, amerikanske lærer Robert Mckee, samt en lærebog om engagement i undervisningen til erhvervsskolelærere i samarbejde med gode kræfter på Kold College. Bogen udkommer i efteråret 2017.

 

I august 2016 åbnede Mads The Wolfpack Gym på Østerbro i København. Det er det mest kompromisløse projekt, Mads nogensinde har været med til at skabe. Opgaven var, at lave et træningscenter med den højeste kvalitet af træning set til dato. Mads er i dag medstifter og direktør i The Wolfpack Gym.

 

I december 2018 ror Mads, som en del af en trio, over Atlanten i Talisker Atlantic Challange. Det er en rotur på 5.500 kilometer og godt 3 millioner åretag. Trioen er det første danske hold, der vover sig over Atlanten i en robåd. Turen tager 40-70 dage. Om turen er dårlig timing eller et fornødent åndehul i forhold til Mads’ filosofistudie på Københavns universitet, må tiden vise.

 

Mads er ambassadør for Unicefs rettighedsskoler, fordi han mener, at det er vigtigt, at vi lærer vores børn om rettigheder, giver dem et ståsted og et fundament af høj moral, så de en dag kan blive store og stærke og passe på de mennesker, der ikke kender deres rettigheder eller ikke har kræfterne til at stå op for dem.

Det siger kunderne

Foredrag om Forandring

Hvad kan du forvente:

  • Gennemgang af en forandringsproces. Du bliver skarpere til at spotte styrker og svagheder i din egen forandringsproces.
  • Gode indsigter og skarpe refleksioner om håndtering af modstand. Du får inputs til at reflektere over, om dine egne beslutninger er stærke nok, om dine motiver er høje nok og om dine ambitioner er store nok.
  • Du bliver udfordret på tanken om målsætninger. For hvad er det egentlig, du sigter efter?
  • Et intelligent og reflekterende foredrag med overskud, humor og engagement. Det giver publikum noget at tænke over, og vigtigst, det bygger på livshistorier. De historier, vi kan lære noget af.

Stikord:

Forandring – glæde –  motiv – stærke beslutninger – tvivl – frygt – fejl – andres holdninger – mål og mening – personlig ledelse og strategi – håndtering af modstand.

 

Varighed:

1 time 15 minutter uden pause

Foredrag om Strategi med Mening

På baggrund af den kommende rotur over Atlanten tager Mads sit publikum med ned i maskinerummet af tanker forud for turen og fortæller om de aftaler der er indgået på holdet, om den strategi der er lagt og om målet.

 

Hvad kan du forvente:

  • Inspirerende foredrag om strategi med mening.
  • Glæde vs hurtigeste båd over Atlanten.
  • Fællesskab og loyalitet.
  • Om at gøre sig umage
  • Om umulige mål og målsætninger

Stikord:

Glæde vs kontrol – fællesskab – stærke beslutninger – målsætning

 

Varighed:

1 time uden pause

Book Mads Vangsø

Mads Vangsø er en særdeles inspirerende foredragsholder, som inspirerer medarbejdere og ledere med sine på én og samme tid humoristiske og alvorlige foredrag om at møde og håndtere forandringer og undgå stagnation. Han får altid flotte tilbagemeldinger på sine foredrag og ikke mindst ros for at være nærværende og original.

 

Kontakt Mads via formularen eller skriv til kontakt@strongmind.dk. Så vender StrongMind Foredrag tilbage hurtigst muligt.